Jul i det historiske Raadvad

Jul i det historiske Raadvad

 

Vi holder fanen højt i værkstederne på Raadvad Fabrik, købt eller solgt, julemand eller mæcen, selvom vi ikke ved hvem der har købt fabrikken, lover Freja ejendomme at det er en’ som vil bevare miljøet. Vi er stolte over det vi har og vi glæder os fortsat over at kunne åbne vore værksteder og vise vores fag og vores sammenhængskraft mellem håndværk, kunst og kunsthåndværk.

30.november og 1. december kl. 11-17

Julemarked

Alle er velkomne til vores unikke julemarked, kom og se hvad der bliver skabt her. Dyk ind i værkstedshulerne og få en snak, her er lidt for enhver, – måske fristes man til julegaveindkøb, lidt af det bløde i tekstil og væveri, lidt i det hårde i træ, keramik og skulptur af sten og bronze, lidt for øjet af maleri og tegning og meget mere. Her er meget at se på. Der er lidt til ganen af drikke og spise, Raadvad Kro tilbyder juleplatte og andet godt og egne specialiteter. I et hjørne af gården er glögg og i bronze-værksted er lune drikke og kage. Begge dage fra 11-14 har Naturskolen et quizløb for børnene ”find dyrene” og der er en præmie for gennemførelse.

Lørdag kan vi fornøje med Elverhøjkoret som synger julen ind kl. 13 og 15 og søndag spiller Jazz Duo Cabanutti kl. 13 og kl. 15 på Bronzeværkstedet.

Der er arrangeret skiltning således at trafikken lettere kommer til og fra. Parkering kan findes ved Hjortekær og to P-pladser i skoven samt lige før kroen, så snup en dejlig gåtur gennem skoven på 10-15 min. ad skolestien eller langs mølleåen.

Vi glæder os til at se jer

Raadvad Fabrik
Raadvad 40 2800 Kgs. Lyngby

Hent Atter jul i det historiske Raadvad i pdf.
This entry was posted in Nyheder. Bookmark the permalink.

Comments are closed.