Eva og Kai Dige Bach lille Fonds Hæderspris modtog jeg november 2022.

Det var en rørende begivenhed. Sjældent har jeg mødt så hjertevarm og familiær velkomst. Jeg fik lov at inviterer de nærmeste, som jeg kunne dele begivenheden med. Desuden havde Fonden sine egne gæster bl.a. tidligere modtager Kim Sjøgren, som også dedikerede tre melodier fra sin violin. Og som overraskelse Lyngby borgmester Sofia Osmani. En festlig begivenhed med taler og andet godt. Det var meget specielt og en berusende oplevelse at være midtpunkt på den måde. Det var stort at modtage hædersprisen, som blev tildelt mig for mit 30 årige virke som billedhugger med vedholdenhed, mod og arbejdsomhed. Og i sær for 3 års kamp for Raadvad Fabriks eksistens med aktive værksteder i det levende historiske miljø, som det var tiltænkt fra statens side siden 1980. (I 2018 satte staten Raadvad by og fabrik til salg, hvilket rystede alle lejere men også almindelig borgere , som ynder ture til Raadvad og besøger værkstederne).

Hvor der i vilje er der vej. Det skar i hjertet , hvis jeg og de øvrige lejere skulle miste vores lejemål. Det var som skulle vores fundament rives væk under os og vores hjem, som vi havde haft i 20-30 og endda 40 år. Hvad ville der ske? Var det kold og kynisk mammon i statskasse uden hensyn til kulturværdien? Vi rykkede tættere sammen i Raadvad. Foreningen for Værkstederne på Raadvad Fabrik kom i arbejdstøjet og trykkede på alle mulige knapper, med støtte fra nogle fonde og med en god advokat og velvillige långivere lykkedes det at stifte Fonden Raadvad Fabrik i 2021.

Som billedhugger skaber du selv din levevej. Dit levegrundlag bliver skabt af dine udtryk, hver en klat smør og hvert et stykke toiletpair er betalt af et udtryk , der kommer fra dig. Livets opretholdelse med stakkevis af regninger, som i enhver anden husholdning og dertil et værksted med materialer , maskiner miljøafgift og mange timer osv. skal betales af dine udtryk. Så hvor vildt er det lige, at man hele tiden håber på og stræber efter at finde de helt rigtige udtryk , som der så er en modtagere til? Vilje, tro på, flid, åbenhed, is i maven og et drys held og ikke at kende dagen i morgen, en dans på knivens æg, er ingredienser til fundamentet for et spændende liv som billedhugger.

Tak til Eva og Kai Dige Bachs lille Fond.


H C Andersens Litteraturpris “The Swan” (2020) 2022 tildelt den norske forfatter Karl Ove Knuasgård www.andersen-award.com den 30. oktober i Odense


Posted in Stine Ring Hansen | Comments Off on Eva og Kai Dige Bach lille Fonds Hæderspris modtog jeg november 2022.